Årsberetning

Hvordan er kravene til skolebestyrelsens årsberetning?

Svar:
Det er folkeskolelovens § 44, stk. 12 og 13, der omhandler skolebestyrelsens årsberetning, og her er kravene alene, at ”skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning”, og at ”skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen.”

De formelle krav til årsberetningen er, at den indeholder en beskrivelse af det forløbne år fungerer som et evalueringsredskab for skolens ledelse fungerer som et informationsredskab for skolens forældre og andre uden for skolebestyrelsen behandles på et møde, hvor forældrene kan kommentere og debattere forhold af betydning for skolen med skolebestyrelsen. Derudover kan årsberetningen indeholde en handlingsplan for skolens ledelse for den kommende tid.

Lever man op disse krav, er der altså frit spil i forhold til f.eks. omfang og medie. Der er således ikke noget i vejen for, at årsberetningen udformes som f.eks. en video.

Principper

Kan skolebestyrelsen bidrage til, at skoledagene ikke bliver længere, end det var hensigten fra politikernes side?

Svar:
Det korte svar er ja. Der står direkte i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen i sit princip om undervisningens organisering skal forholde sig til skoledagens længde.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de overordnede rammer for skoledagens længde. På den baggrund kan skolebestyrelsen eksempelvis tilføje en formulering til ”Princip om undervisningens organisering”, hvor der står, at skolelederen skal tilstræbe at skoledagene bliver lige lange.

I det omfang det er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning kan skolebestyrelsen også tilføje følgende til princippet: ”Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8.00-14.00, på mellemtrinnet i tidsrummet 8.00-14.30 og i udskolingen i tidsrummet 8.00-15.00.”

Hvis skolebestyrelsen skulle få en tilbagemelding om, at det er svært at lægge et skema, der overholder hensigten om en skoledag til kl. 14/14.30/15, kan skolebestyrelsen i første omgang fortælle skolens daglige ledelse, at det godt kan lade sig gøre på de fleste andre skoler.

Skolen kan også - efter skolelederens ansøgning til kommunalbestyrelsen og med udtalelse fra skolebestyrelsen - benytte sig af de muligheder, der er for at konvertere timer i understøttende undervisning til to-voksen-timer, jf. folkeskolelovens §16b.

Forligskredsen bag folkeskolereformen har blandt andet i et brev til kommunerne slået fast, at denne paragraf ikke bare kan bruges i indskolingen, men også på mellemtrin og i udskolingen, hvis der er en pædagogisk begrundelse.

Skolebestyrelserne i kommunen kan eksempelvis også på et dialogmøde opfordre kommunalbestyrelsen til at uddelegere beslutninger efter §16b til skolebestyrelsen.

Skal skolebestyrelsen informeres, når der sker holddannelser?

Svar:
Der er sådan set ikke noget i vejen for, at en skoleleder kan beslutte, at der skal være holddannelse resten af året, men ifølge folkeskolelovens § 44 kan I bede skolelederen redegøre skriftligt for situationen i de pågældende klasser og de løsninger, som er iværksat, og blive informeret om holddannelsens baggrund og formål m.v.

Ifølge folkeskolelovens § 44 skal skolebestyrelsen også udarbejde et princip for undervisningens organisering. Dette princip kan indeholde formuleringer om principperne for holddannelse. Hvis I har sådan et princip, og holddannelse er omtalt, kan I bede skolelederen skriftligt redegøre for, hvordan de beslutninger, han/hun har truffet, overholder det princip, I har vedtaget.

I bør sige til skolelederen, at for at fastholde et godt samarbejdsklima mellem skolelederen og skolebestyrelsen er det hensigtsmæssigt, at I informeres, inden han/hun tager store beslutninger. Særligt af hensyn til at sikre en god kommunikation med de berørte forældre - så I ved, hvorfor ændringerne bliver lavet osv., men også for at sikre, at de principper, I har vedtaget, bliver fulgt.

Tilsyn

Hvordan håndterer vi mistanke om vold?

Svar:
Ministeriet for Børn og Undervisning skriver i deres vejledning til skolebestyrelsesmedlemmer om klagesager, at de opfordrer forældrene til at løse konflikten gennem klasselæreren eller skolens leder. Eventuelt kan sagen tages op som et punkt på skolebestyrelsens møde, hvorefter skolens leder må tage affære.

Skolebestyrelsen har ikke ret til at gå ind i konkrete personsager, men kan bede skolelederen om en redegørelse for forløbet i sådanne sager. Skolebestyrelsen kan ikke pålægge skolelederen at behandle en klage på en bestemt måde. Men hvis bestyrelsen er utilfreds med skolelederens handlemåde, kan den klage til kommunalbestyrelsen.

Hvis der gentagne gange er rejst kritik af en bestemt lærer, uden skolens leder har foretaget sig noget, der har betydet ændringer eller forbedringer, er det skolebestyrelsens pligt at gå videre med sagen. Konkret kan det være over for chefen for kommunens skoleforvaltning eller lignende.

Kan skolebestyrelsen gøre noget ved tilsynet med eleverne i frikvartererne?

Svar:
Det er skolen, der har ansvaret for at føre tilsyn med eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen har i den forbindelse en generel tilsynsret og -pligt med hele skolens virksomhed. I skal derfor sætte et tilsynspunkt på dagsordenen til næste skolebestyrelsesmøde, hvor I beder skolelederen redegøre skriftligt for, hvordan skolen varetager sin tilsynsforpligtelse i frikvartererne i forhold til indskolingseleverne.

Hvis I ikke er tilfredse med redegørelsen, kan skolebestyrelsen herefter - som det fremgår af bekendtgørelsen vedrørende tilsyn med eleverne i skoletiden - vedtage et princip for dette tilsyn, der adresserer de problemstillinger, som I er bekymret for.

Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Samtidig skal skolelederen have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.

Det udgør ikke et problem for skolebestyrelsens behandling af sagen, hvis det skulle være konkrete enkeltsager, der er baggrund for jeres bekymring. Skolebestyrelsen behandler ikke person- og elevsager, men konkrete sager kan være et godt afsæt for generelle spørgsmål om skolens virksomhed, som skolebestyrelsen kan og bør diskutere.

Må skolebestyrelsen se resultaterne af de nationale test?

Svar:
Ja, men kun på klasse- og skoleniveau for skolebestyrelsens egen skole. Resultaterne er samtidig fortrolige og må ikke refereres uden for skolebestyrelsesmødet.

I § 55 b i folkeskoleloven står der, at testresultater – bortset fra opgørelser på landsplan – er fortrolige.

Resultaterne i de nationale test kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i det pågældende arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er pædagogisk relevant og nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. Udgangspunktet er, at de enkelte aktører har adgang til egne testresultater. Skolelederen har adgang til testresultater for de enkelte klasser og for skolen som helhed (et samlet gennemsnit for skolen), og skolebestyrelsen vil som led i tilsynsbeføjelserne med skolens virksomhed kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau. Kommunen har adgang til testresultater for de enkelte skoler og for kommunen som helhed (et samlet gennemsnit for kommunen). Kommuner og skoler har derudover tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Læreren har adgang til enkelte elevers testresultater.

Reglerne betyder også, at der fx er mulighed for, at alle skoleledere og skolebestyrelser i en kommune kan udveksle testresultater fra alle kommunens skoler, hvis det sker om led i en samlet kommunal indsats for kvalitetsudviklingen på skoleområdet i kommunen. Lige som for eksempel lærere kan udveksle testresultater fra flere klasser eller fra flere fag i forbindelse med drøftelsen af en fælles indsats i undervisningen på tværs af klasser og fag.

Resultater af de nationale test offentliggøres kun på nationalt niveau i en national præstationsprofil, der viser, hvordan elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske test. Af bemærkningerne til loven fremgår det også, at testene alene er ét element i en samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse må kunne danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler.

Undervisningsmaterialer

Kan vi få skolen til at bruge flere digitale læremidler?

Svar:
Næsten alle folkeskoler bruger i dag digitale læremidler som Matematikfessor, Superbog eller andre. Skoler, der i dag ingen digitale læremidler har, er en absolut undtagelse. Hvis skolens undervisning skal være på omdrejningshøjde med det omgivende samfund, er det nødvendigt at bruge digitale værktøjer i undervisningen under en eller anden form.

Ifølge folkeskolelovens paragraf 44 er det skolebestyrelsen, der godkender skolens undervisningsmidler. Sædvanligvis foregår det ved, at skolelederen eller en anden af skolens ansatte én gang om året fremlægger og får godkendt de overordnede retningslinjer for skolens indkøb og en oversigt over den nuværende bestand af undervisningsmidler på et skolebestyrelsesmøde.

Hvis skolebestyrelsen vil have mere fokus på digitale læremidler, kan man føre til referat, at skolebestyrelsen ved den næste godkendelse af undervisningsmidler ønsker et større fokus på digitale læremidler.

Skolebestyrelsen kan begrunde det med ønsket om en tidssvarende undervisning. Samtidig viser Skole og Forældres undersøgelser, at forældre generelt oplever, at digitale læremidler har en god kvalitet, som påvirker deres børns læring positivt.

Digitale læremidler giver også forældre muligheder for at støtte deres børns læring, så det er en god ide, at lærerne fortæller, hvordan forældre kan støtte elevernes læring – også når det gælder digitale læremidler.

Økonomi

Hvor meget indflydelse har skolebestyrelsen egentlig på skolens budget?

Svar:
Skolebestyrelsen har stor indflydelse på budgettet. Det er ikke skolebestyrelsen, der skal lave budgettet, men skolebestyrelsen kan kræve, at et budget bliver ændret, hvis skolebestyrelsen skal kunne godkende budgettet - og det SKAL skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen kan, hvis den ikke finder at kunne godkende skolelederens forslag til budget, enten pålægge skolelederen at udarbejde et nyt forslag til budget med nogle nærmere angivne retningslinjer, eller selv foretage de fornødne ændringer inden for den givne bevillingsramme og kommunalbestyrelsens øvrige mål og rammer. Sædvanlig praksis er, at skolelederen laver et nyt forslag.

Hvis skolebestyrelsen ikke kan godkende budgettet i den foreliggende form, kan skolebestyrelsen eksempelvis godkende budgettet med bemærkninger, det vil sige under forudsætning af at budgettet justeres efter skolebestyrelsens anvisning. Her kan være tale om større eller mindre justeringer.

Skole og Forældre har lige udgivet et nyt hæfte om skolebestyrelsens arbejde med budgettet. Hver skolebestyrelse har fået tilsendt 10 eksemplarer af hæftet, det kan downloades på hjemmesiden og der kan købes flere trykte eksemplarer – også her på hjemmesiden.

Valg og valgbarhed

Kan en forældrerepræsentant også være ansat på skolen?

Svar:
Det er ret enkelt at svare på - og svaret er nej.

I henhold til skolebestyrelsesbekendtgørelsen kan man ikke være forældrerepræsentant, når man er ansat ved skolen. I § 7 står der: ”Personer, der er ansat ved den pågældende skole, den samdrevne institution, jf. folkeskolelovens § 24 a, en ungdomsskole som har fælles ledelse med folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 24 b eller det regionale undervisningstilbud, kan ikke vælges til eller være forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.”

Hermed bliver bekendtgørelsens § 10 også relevant. Her står:

”Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen eller dør, indtræder en stedfortræder for resten af valgperioden.

Stk. 2. Er der ved ledighed ingen stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelsen for resten af valgperioden og eventuelt valg af yderligere stedfortrædere. Valget sker efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og godkendt af skolebestyrelsen, jf. § 1.”

Skal jeg træde ud af skolebestyrelsen, når min datter går ud af niende klasse?

Svar:
Det eneste sted, der peger på situationer, hvor forældrerepræsentanter skal træde ud af skolebestyrelsen er folkeskolelovens § 43, stk. 2. Her står der, at ”En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2”. Af loven bemærkninger fremgår det, at forældrerepræsentanten skal udtræde af skolebestyrelsen, når barnet optages i en fri grundskole, statsskole, efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, ungdomskostskole og gymnasieskole, eller hvis barnet hjemtages til hjemmeundervisning – alt sammen med henblik på opfyldelse af undervisningspligten. Forældrerepræsentanten kan udtræde, hvis barnet udskrives f.eks. i forbindelse med ungdomsuddannelse eller optagelse på en anden folkeskole.

Du skal altså ikke udtræde, men kan gøre det.

Værdiregelsæt og antimobbestrategi

Er de ansatte på skolen omfattet af det værdiregelsæt, som skolebestyrelsen vedtager?

Svar:
Ja. Selvom værdiregelsættet hovedsageligt er rettet mod elevernes opførsel, gælder skolens værdiregelsæt også for de ansatte på skolen.

Ifølge folkeskoleloven er det skolebestyrelsen, der fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Det fremgår af lovens bemærkninger, at værdiregelsættet (ligesom ordensreglerne) gælder for alle skolens aktiviteter, og altså også SFO’en og de aktiviteter, der foregår udenfor almindelig skoletid.

Værdiregelsættet og ordensreglerne gælder for alle - naturligvis også forældre - der deltager i aktiviteter, som skolen arrangerer.

I forbindelse med skolens ansatte står der eksempelvis i Undervisningsministeriets hæfte ”God orden i folkeskolen”, at ”værdiregelsættet skal bidrage til (…) et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer (…) mellem elever og ansatte.”

I bemærkningerne til loven står der, at skolebestyrelsen skal udarbejde værdiregelsættet i et tæt samarbejde med skolelederen, og at det er hensigtsmæssigt at inddrage input fra den samlede forældrekreds, elevrådet og de ansatte, eksempelvis i form af debatmøder eller andet.

Se også værktøj til skolebestyrelsens arbejde med værdiregelsættet.

Økonomi

Hvor meget indflydelse har skolebestyrelsen egentlig på skolens budget?

Svar:
Skolebestyrelsen har stor indflydelse på budgettet. Det er ikke skolebestyrelsen, der skal lave budgettet, men skolebestyrelsen kan kræve, at et budget bliver ændret, hvis skolebestyrelsen skal kunne godkende budgettet - og det SKAL skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen kan, hvis den ikke finder at kunne godkende skolelederens forslag til budget, enten pålægge skolelederen at udarbejde et nyt forslag til budget med nogle nærmere angivne retningslinjer, eller selv foretage de fornødne ændringer inden for den givne bevillingsramme og kommunalbestyrelsens øvrige mål og rammer. Sædvanlig praksis er, at skolelederen laver et nyt forslag.

Hvis skolebestyrelsen ikke kan godkende budgettet i den foreliggende form, kan skolebestyrelsen eksempelvis godkende budgettet med bemærkninger, det vil sige under forudsætning af at budgettet justeres efter skolebestyrelsens anvisning. Her kan være tale om større eller mindre justeringer.

Skole og Forældre har lige udgivet et nyt hæfte om skolebestyrelsens arbejde med budgettet. Hver skolebestyrelse har fået tilsendt 10 eksemplarer af hæftet, det kan downloades på hjemmesiden og der kan købes flere trykte eksemplarer – også her på hjemmesiden.

Kan vi få hjælp til høringssvar om budgetmodeller?

Svar:

Kommunens budgetmodel bestemmer, hvordan de kommunale midler til folkeskolen bliver fordelt på hver enkelt skole.

Budgetmodellerne ser forskellige ud fra kommune til kommune, men følgende parametre findes i mange kommunale budgetmodeller:

• Grundbeløb
• Skolens elevtal
• Skolens socioøkonomiske grundlag
• Udgifter til specialundervisning

Generelt kan man sige, at budgetmodeller:

• Bør afspejle virkeligheden i rimelig grad 
• Ofte medfører bestemte incitamentsstrukturer
• Er tættere på virkeligheden jo flere parametre den indeholder
• Skal kalibreres, så effekter af ændringer modsvarer virkeligheden
• Kan understøtte bestemte målsætninger
• Placerer det økonomiske ansvar hos forskellige parter (fx. udgiften til elever med særlige behov)

I princippet kan man anbringe et hvilket som helst parameter i en budgetmodel, eksempelvis resultater i trivselsundersøgelser, klassekvotienter, afgangskarakterer efter 9. klasse, konkurrenceudsathed i forhold til privatskoler, andel tid som lærerne underviser m.v.

De grundlæggende overvejelser, som skolebestyrelserne bør have, er følgende: 

• Tager budgetmodellen højde for, hvordan virkeligheden faktisk er?
• Hvilken udvikling i skolesystemet vil budgetmodellen medføre?
• Hvilken udvikling ønsker skolebestyrelsen, at budgetmodellen skal understøtte?

Budgetmodeller kan være komplekse og i nogle tilfælde drive en udvikling i en bestemt retning, som kun få har gjort sig klart og som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de øvrige beslutninger, man tager i en kommune om skolevæsenets udvikling.

Det er svært at pege på en bestemt budgetmodel som den optimale, fordi det afhænger af, hvilke udfordringer, jeres skoler har i dag, og hvor I gerne vil hen. I kan spørge jer selv: 

• Hvad er det største problem på skolerne i kommunen i dag? 
• Hvor vil I gerne hen?
• Understøtter budgetmodellen løsningen af jeres største problemer og hjælper den jer til at nå jeres mål?