dame

Bliv medlem - skolebestyrelse

Fordele ved at være medlem af Skole og Forældre.

Det er den enkelte folkeskole, der melder sig ind i Skole og Forældre, efter beslutning i skolebestyrelsen.

(Leder du efter medlemskab for enkeltpersoner - så se i bunden af denne artikel eller klik her)

Skolebestyrelsernes organisation
Skole og Forældre er landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen jforganisationens vedtægter.
Ca. 85 procent af landets folkeskoler har valgt at være medlem.

Læs mere om landsorganisationen i folderen "Gør din skolebestyrelse stærkere - Bliv en del af Skole og Forældre".

Er der spørgsmål, så kontakt os på post@skole-foraeldre.dk eller tlf. 33 26 17 21

Medlemsfordele for skolebestyrelsen:

Politisk arbejde

  • Forældrene og børnenes interesser bliver hørt gennem Skole og Forældres medlemsvalgte politikere og sekretariat.
  • Skole og Forældre arbejder for skolebestyrelsernes interesser gennem pressearbejde, høringssvar og lobbyarbejde overfor ministre, politikere, embedsmænd og andre parter.
  • Skole og Forældre er repræsenteret i ca. 40 forskellige råd og udvalg og forsvarer dér forældrenes og børnenes interesser.
  • Skole og Forældre er en anerkendt og brugt samarbejdspartner omkring folkeskolen.
  • Alle medlemsskoler kan sende repræsentanter til landsmødet, som vælger formand, næstformand og hovedbestyrelse, samt beslutter de politiske mål.

Rådgivning og redskaber

  • Hotline-hjælp til skolebestyrelsesarbejdet på 33261721 eller post@skole-foraeldre.dk fra erfarne, professionelle rådgivere hverdage fra kl. 9-14. Få sparring på de svære situationer, få styr på jeres rettigheder og pligter og få henvisninger til gældende love og regler.
  • Find masser af viden og redskaber til skolebestyrelsen på www.skole-foraeldre.dk. Her kan du bl.a. finde værktøjskassen og online-introkursus.
  • Brug selv og fortæl jeres forældre om Forældrerådgivningen, hvor alle forældre kan få rådgivning, når de oplever vanskeligheder i bartnets skolegang. Se mere på www.forældrerådgivningen.dk.

Kurser og udgivelser

  • Få op til 50 % rabat på Skole og Forældres kurser til skolebestyrelser og forældre.
  • Få op til 50 % rabat på publikationer til skolebestyrelser, fx "Skolebestyrelsens håndbog" og temahæfter.

Magasinet Skolebørn 

  • Magasinet Skolebørn, med inspirerende artikler og gode råd til forældre og skolebestyrelsesmedlemmer, udkommer fire gange om året.
  • Otte skolebestyrelsesmedlemmer får tilsendt magasinet i trykt udgave på privatadressen.
  • Skolen modtager links til artikler på Skolebørns hjemmeside til videreformidling til alle skolens forældre via Aula. Se mere her: www.skoleborn.dk.

Nyhedsbreve og SoMe

  • Få jævnlige nyhedsbreve med inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen, fx tips til konkrete redskaber, input til skolebestyrelsens årshjul og information om ny lovgivning.
  • Få viden om skoleverdenen og inspiration til arbejdet og livet som skoleforælder ved at følge Skole og Forældre på FacebookTwitterLinkedIn og Instagram.

Kontingent 2021

Medlemskab for skoler
Prisen for medlemskab for skoler består af et momspligtigt basiskontingent og et momsfrit kontingent, som er afhængigt af antallet af elever på skolen.

Basiskontingent udgør 2.831,- kr. eksklusiv moms pr. år.
Det momsfri kontingent pr. elev udgør 9,06 kr. pr. år.

Tillægsabonnementer på magasinet Skolebørn for medlemsskoler, udover de otte abonnementer, som medlemskabet indeholder, kan tegnes for 304,20 kr. inkl. moms pr. stk.

Personligt medlemskab
Enkeltpersoner kan også blive medlemmer.

Det personlige medlemskab koster 240 kr. inkl. moms om året og inkluderer ét abonnement på magasinet Skolebørn i trykt udgave (magasinet udkommer 4 gange årligt) og mulighed for deltagelse i det årlige landsmøde, dog uden stemmeret.
Bliv personligt medlem her

Senest opdateret den 18. November 2021 af admin