Intelligent inklusion

Øget inklusion må aldrig blot blive en spareøvelse. Øget inklusion skal  give værdi både for de børn, som bliver inkluderet og for de børn som inkluderer andre børn i fællesskabet.

Øget inklusion må aldrig blot blive en spareøvelse. Øget inklusion skal  give værdi både for de børn, som bliver inkluderet og for de børn som inkluderer andre børn i fællesskabet.
I det hele taget er det måske meget bedre at snakke om mindre eksklusion, i stedet for mere inklusion. Eller måske bare tale om at Folkeskolen skal være et spejl af lokalsamfundet - og det betyder, at der skal være plads til alle lokalsamfundets børn i den lokale skole.

Forskellighed er en styrke som vi skal lære at udnytte i folkeskolen og børnene kender godt den styrke!

Når der bliver stillet en opgave i klassen - det være sig at lave en planche med billeder og beregninger om en tur i en luft ballon - så ved børnene, at hvis det skal blive godt, skal Alex som er god til matematik, Sofie som er god til at tegne, Hamid som tager gode billeder og Else som er god til at designe og skrive arbejde sammen, for så bliver resultatet bedst!

De bruger hinandens kompetencer, hinandens talenter til at få det bedste resultat - sammen!

I Tyskland er alle børn inkluderede i den lokale skole og alle forældre ser det som en styrke ved skolen. De handicappede børn lærer at agere i en verden af normale og de normale børn lærer at tage omsorg og
inddrage andre, som er anderledes.
Det betyder, at der er større accept af forskellighed og mindre mobning i skolerne. Børnene er bare alle
forskellige og alle skal være der!

Bekymringerne her i Danmark er, når vi snakker inklusion i kommunerne, at der ikke er ressourcer nok til at give de inkluderede børn et godt tilbud og at det kommer til at gå ud over undervisningen for de normale
børn.
Så appellen til dem med pengekassen er: Det må aldrig blive en spareøvelse at øge inklusionen. Ressourcerne skal anvendes intelligent så alle børn får en god undervisning.

I Skole og Forældre ønsker vi, at skolebestyrelsen skal lave et princip for inklusion og føre tilsyn med, hvordan inklusionen fungerer og tage hånd om forældrenes bekymringer. Både de forældre der er bekymrede, fordi de vil have MERE inklusion og de forældre, der har kæmpet for at få et specialtilbud til
deres barn og som nu skal tilbage - og inkluderes.

Vi er alle usikre på om det vil gå! Det viser ikke mindst de undersøgelser, hvor man har spurgt forældre om de synes det er en god ide med mere inklusion. Her svarer rigtig mange: Nej!

Når forældre afviser mere inklusion er det ofte usikkerheden som man læner sig op ad. Vi hører allerede lærerne sige, at de synes undervisningen er udfordrende og at de ikke har kendskab til de nye elevers særlige behov og at der hverken er tid eller penge til at gøre det man gerne vil med de elever der allerede er i skolen.  
Derfor kan det være svært som forældre at se på, at flere elever med særlige behov skulle kunne
bidrage positivt til en i forvejen udfordret folkeskole.

Så der er en stor kommunikationsopgave i at skaffe forståelse for denne inklusionsøvelse:

  • At der ikke er nogen forskning der viser, at det gavner nogen at ekskludere elever til særlige tilbud
  • At det faktisk giver mere tolerance hos eleverne
  • At det ikke sænker det faglige niveau

Vi ønsker at skolen skal være klar til at takle elever med særlige behov, at ekspertisen som der allerede er på mange specialskoler bliver givet videre til kollegaer og at kompetencerne på specielle områder
bliver sat i spil, så erfaringer og viden bliver ved med at gøre gavn for alle eleverne.

Men der, hvor vi som organisation er bekymrede er:

Hvem holder øje med at det IKKE bliver en spareøvelse? At eleverne faktisk FÅR det tilbud de
har krav på, nu i et andet fællesskab?

Her har Skole og Forældre et forslag om, at skolebestyrelsen skal føre et udvidet tilsyn med, om eleverne på skolen faktisk får den støtte de bør have. At bekymrede forældre kan henvende sig til skolebestyrelsen og at skolebestyrelsen så kan bede skolelederen om indsigt i sagerne.

Som det ser ud nu, så kan skolelederen udstikke hvordan, hvor meget og hvilke specielle tiltag der skal være - og ingen kan stille spørgsmålstegn ved det.