Hjælp til høringssvar om budgetmodeller
Vores kommune har bedt om et høringssvar til en række mulige budgetmodeller for folkeskolen. Kan vi få noget sparring i den forbindelse?
Svar:
Kommunens budgetmodel bestemmer, hvordan de kommunale midler til folkeskolen bliver fordelt på hver enkelt skole.
Budgetmodellerne ser forskellige ud fra kommune til kommune, men følgende parametre findes i mange kommunale budgetmodeller:
- Grundbeløb
- Skolens elevtal
- Skolens socioøkonomiske grundlag
- Udgifter til specialundervisning
Generelt kan man sige, at budgetmodeller:
- Bør afspejle virkeligheden i rimelig grad
- Ofte medfører bestemte incitamentsstrukturer
- Er tættere på virkeligheden jo flere parametre den indeholder
- Skal kalibreres, så effekter af ændringer modsvarer virkeligheden
- Kan understøtte bestemte målsætninger
I princippet kan man anbringe et hvilket som helst parameter i en budgetmodel, eksempelvis resultater i trivselsundersøgelser, klassekvotienter, afgangskarakterer efter 9. klasse, konkurrenceudsathed i forhold til privatskoler, andel tid som lærerne underviser m.v.
De grundlæggende overvejelser, som skolebestyrelserne bør have, er følgende:
- Tager budgetmodellen højde for, hvordan virkeligheden faktisk er?
- Hvilken udvikling i skolesystemet vil budgetmodellen medføre?
- Hvilken udvikling ønsker skolebestyrelsen, at budgetmodellen skal understøtte?
Budgetmodeller kan være komplekse og i nogle tilfælde drive en udvikling i en bestemt retning, som kun få har gjort sig klart og som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de øvrige beslutninger, man tager i en kommune om skolevæsenets udvikling.
Det er svært at pege på en bestemt budgetmodel som den optimale, fordi det afhænger af, hvilke udfordringer, jeres skoler har i dag, og hvor I gerne vil hen. I kan spørge jer selv:
- Hvad er det største problem på skolerne i kommunen i dag?
- Hvor vil I gerne hen?
- Understøtter budgetmodellen løsningen af jeres største problemer og hjælper den jer til at nå jeres mål?